Cembrit Toscana er en ny og spændende tagprofil til danske tage. Med kombinationerne af bølger og plane flader fremstår Cembrit Toscana med et markant og moderne udtryk. Taget er et spændende alternativ til pap-, beton- og tegltage. Det er fornyende, men samtidig klassisk og tidløst.
Cembrit Toscana er for dig som ønsker et nyt tag, der har en elegant og moderne tagprofil. Toscana har, trods sit sydlandsk-klingende navn, stadigvæk et skandinavisk og stilrent udtryk. Tagpladen er fremstillet i slidstærk fibercement, og kombinationen af det stærke materiale og en højkvalitets overfladebehandling gør Cembrit Toscana ekstremt modstandsdygtig over for fugt og snavs.
Et Cembrit Toscana-tag bevarer derfor sit udseende og sin flotte overflade i mange år – med minimal vedligeholdelse.