Råd og svamp

Skimmelsvamp er desværre et alt for kendt fænomen i rigtig mange boliger i dag.

Grunden er ofte manglende viden om materialernes egenskaber og anvendelse. Forkert anvendelse af materialer kan medføre skader i form af fugt, som i værste fald kan udvikle sig til skimmelvækst og dårligt indeklima.

Skimmelsvamp kan være dårligt for helbredet og forbundet med en række symptomer bl.a. hovedpine, træthed, kvalme og irritation i øjne, næse og hals.

Inden der vælges materiale og materialesammensætning er det derfor vigtigt, at du undersøger, hvilke produkter der egner sig bedst til dit projekt. På den måde sikrer du dig og din familie den sundeste løsning til jeres bolig.

Hvordan sikrer jeg mig?

Inden byggeprojektet sættes i gang, kan du alliere dig med en professionel håndværker, som både kan sikre dig en god beskrivelse af opgaven, men også sætte de rigtige materialer sammen.

Der findes produkter på markedet, som kan holde fugten ude af et byggeri både mens byggeriet står på, og når det står færdigt. Produktet beskytter således den indre konstruktion mod fugt og reducerer dermed risikoen for skimmelvækst markant. Som boligejer er der en række tiltag, du selv kan gøre for at passe bedst muligt på din bolig. Du kan bl.a. sikre dig ved at lufte grundigt ud, undgå at tørre tøj inden døre og tørre kondensvand op ved vinduer og efter badning.

Fibercement er særlig modstandsdygtigt over for råd og svamp da det ikke vil kunne danne grobund i produktet.

Læs mere om fibercement.