PRODUKTNYHED: Vindspærre i nyt format letter montagen

Cembrit er klar med en smart tilføjelse til deres velkendte serie af vindspærreplader og lancerer nu Cembrit Windstopper Handy, som er et nyt format af Cembrit Windstopper Basic og Extreme. Den nye udgave er lettere og har en ergonomisk korrekt størrelse, der gør pladen nemmere at håndtere for håndværkere og gør-det-selv-folk.

Byggebranchen har i dag et stigende fokus på et godt arbejdsmiljø med ergonomisk korrekte materialer. Derfor vælger byggematerialeproducenten Cembrit nu at optimere udvalget af vindspærreplader med et nyt format, der går under navnet Cembrit Windstopper Handy. Produktet er en lettere og mindre udgave af Cembrit Windstopper Basic og Extreme, som med sin ergonomisk korrekte størrelse på 9x600x1200 mm er nemmere at anvende og montere.

Cembrit Windstopper Handy er praktisk at transportere, fordi den med sin mindre størrelse let kan fragtes i større partier på en trailer, og håndværkeren kan ligeledes nemt transportere vindspærrepladerne i sin varevogn. Endnu en fordel er, at man opnår  mindre spild på byggepladsen, da pladen oftest ikke skal tilskæres. Håndværkeren sparer dermed  tid på at tilskære plader manuelt og spilder mindre materiale.

Den nye Cembrit Windstopper Handy er ligesom de velkendte størrelser af Cembrit Windstopper Basic og Extreme produceret i uorganisk og slidstærk fibercement, der ikke svækkes af regn, blæst eller barskt vintervejr. Pladerne er udstyret med en høj pH-værdi, der gør materialet modstandsdygtigt over for råd og svamp. Vindspærrepladerne vil således ikke rådne eller nedbrydes og svækkes af fugt.

Fakta om Cembrit Windstopper Handy

  • Størrelse: 600x1200 mm
  • Tykkelse: 9 mm
  • Tilsvarende egenskaber som de større formater Cembrit Windstopper Basic og Cembrit Windstopper Extreme
  • Materiale: Fibercement

Læs mere om markedets stærkeste vindspærre Cembrit Windstopper her