PRODUKTNYHED: Ny rustfri skrue til kamp mod farlige MgO-salte

Cembrit lancerer nu en videreudvikling af Cembrit Universalskruen, som anvendes til montering af vindspærrepladerne Windstopper. De nye skruer er længere og leveres i en rustfri udgave, som imødekommer de krav, der er indført i kølvandet af de omtalte MgO-sager.

Bygningers evne til at modstå fugt er efter de mange MgO-sager kommet højt på dagsordenen. Den øgede opmærksomhed kan blandt andet mærkes hos Cembrit, der tilbyder vindspærrepladerne Windstopper, som ikke optager fugt. Skærpede krav til de skruer, som anvendes i forbindelse med MgO-udskiftningerne gør nu, at byggematerialeproducenten vælger at føje en ny universalskrue til sortimentet, der er velegnet i forbindelse med MgO-udskiftning:  

- Én af udfordringerne ved udskiftning af MgO-plader er, at de har efterladt salte i de bærende trækonstruktioner, og man må derfor opjustere skruekvaliteten i form af en rustfri skrue, lyder det fra teknisk chef og bygningskonstruktør hos Cembrit A/S, Frank Brøndum han supplerer:

- Vi har derfor valgt at lancere en ny og længere skrue som et alternativ til vores nuværende skrue, der jo stadigvæk anbefales til anvendelse i nye konstruktioner. Den nye skrues længde sikrer, at der opnås en solid forankring i træet, der kan være skadet af saltene fra MgO-pladerne.

Cembrit har rådført sig med specialistvirksomheden Bunch Bygningsfysik, der har analyseret Cembrit Windstopper-pladerne for at dokumentere, at de ikke indeholder samme skadelige salte som MgO-pladerne. Bunch Bygningsfysik har været rådgiver på mange MgO-projekter, og i disse udskiftningssager anbefaler de en længere og rustfri skrue.

Netop derfor har Cembrit lanceret Cembrit 45 Universalskruen (4,2x45 mm), som allerede er at finde i produktsortimentet hos Cembrit.

Cembrit Windstopper

 

Læs mere om Cembrit Windstopper her