PRODUKTNYHED: Facadesystem med skjult montage

I marts måned lancerer byggematerialeproducenten Cembrit et splinternyt facadesystem, som gør det muligt for arkitekter og håndværkere at levere facadebeklædning med et særligt homogent og elegant udtryk.

Danske arkitekter har længe efterspurgt et facadesystem, som taler ind i den skandinaviske byggestil og løfter facaden til nye højder. For at imødekomme denne efterspørgsel har Cembrit nu udviklet facadesystemet Cembrit Pure System, der skjuler montagen og åbner op for helt nye muligheder for at skabe uforstyrrede facader med et minimalistisk og æstetisk udtryk.

- Med lanceringen af Cembrit Pure System er det muligt at skjule montagen, der ofte kan være et forstyrrende element på en ren facadeoverflade. Denne unikke mulighed gør systemet velegnet til både privat- og erhvervsbyggeri, hvor man ikke vil gå på kompromis med de æstetiske detaljer, der skaber helstøbt arkitektur, fortæller Karsten Østergaard Larsen, som er Markedsdirektør ved Cembrit.

Cembrit Pures System - nyt facadesystem med skjult montage. Æstetik i forreste række.

 
Den skjulte montage er mulig at opnå takket være et kliksystem bestående af rustfrie stålprofiler, der monteres på underlaget. Herfra klikkes facadepladerne direkte fast på profilet.

- Vi har i udviklingen af systemet først og fremmest haft fokus på at lette installationen af facader ved at undgå spildtid med opmåling af huller og forboring, hvilket gør systemet til en hurtigere og mere omkostningseffektiv løsning sammenlignet med lignende facadesystemer. Dernæst har vi prioriteret, at systemet skulle være kompatibelt med et bredt udvalg af farver og overfladeteksturer i form af to populære facadepladeløsninger på markedet i dag, fortæller Carsten Borum, som er teknisk projektleder på Cembrit Pure System.

De to facadeplader Cembrit Patina Original og Cembrit Solid produceres i fibercement og efterlader forskellige udtryk i overfladen. Cembrit Solid giver en markant og ensartet overflade, mens Cembrit Patina har en rustik facade, der patinerer gradvist over tid.


Fleksibelt og konkurrencedygtigt facadesystem
Cembrit Pure System er et fleksibelt system, hvor pladerne kan udskiftes enkeltvis, hvis det måtte blive nødvendigt. Samtidig er det muligt at tilpasse pladerne manuelt på byggepladsen omkring vinduer og lignende ved hjælp af almindeligt håndværktøj:

- Systemet er konstrueret med øje for faste facadeplademål, som tager udgangspunkt i de mest almindelige standardmål i dag. Dog vil der altid være behov for justeringer til eksempelvis vinduer, og det er derfor muligt at skære pladen til på byggepladsen og stadig gøre brug af klikmontagen, slutter Carsten Borum.

Cembrit Pure System tilbydes til en konkurrencedygtig pris og lanceres på det danske marked i martsmåned, og vi håber, at vi kan vise det frem i forbindelse med BYGGERI’20 i Fredericia, når messen forhåbentlig afholdes på et senere tidspunkt i år.

Cembrit Pure System - skjult montage af facadeplader. Æstetik i forreste række.

Fakta om Cembrit Pure System:

  • Nyt facadesystem med skjult montage
  • Monteres ved hjælp af et kliksystem med rustfrie stålprofiler og uden brug af specialværktøj
  • Kompatibelt med følgende Cembrit facadeplader:
    • Cembrit Patina, der forandrer sig over tid, og opnår et karakteristisk farvespil og unik patina.
    • Cembrit Solid, der er en farvebestandig plade, og som er gennemfarvet og overflademalet, hvilket medfører, at udskæringer og borede huller har samme nuance som pladens kanter. Denne plade er derfor kendetegnet ved et stilrent og ensartet udtryk.
  • Facadepladerne leveres til systemet i målene: 600x1200 mm

 Se mere om Cembrot Pure System her