NYHED: Modulplader baner vejen for bæredygtigt byggeri

Miljøet og den grønne tankegang vinder fortsat indpas i erhvervslivet, og det gælder ikke mindst i byggebranchen, hvor der i dag er stort fokus på at gøre byggerier mere miljøvenlige. Som et led i denne udvikling lancerede Cembrit tidligere på året bæredygtige modulplader, der præsenteres på Building Green i Forum i efteråret.

Cembrit deltager den 31. oktober og den 1. november på Building Green-messen i København med en produktnyhed, som blev lanceret i foråret. Der er tale om Cembrit Modulplader, der er mindre udgaver af Cembrits velkendte facadeplader i fibercement, Cembrit Cover, Cembrit PLAN/Patina og Cembrit Solid.

Lanceringen af Cembrit Modulplader er et led i Cembrits bæredygtighedsstrategi. De mindre plader betyder nemlig, at materialeudnyttelsen er højere, og samtidig minimeres spild på byggepladserne, da pladerne leveres som færdige løsninger klar til montering – uden behov for tilskæring og kantimprægnering.

- Der er lige nu meget fokus på at minimere tidsforbruget på byggepladsen og optimere de ressourcer, vi har til rådighed. Dette imødekommer de nye modulplader, fordi de allerede er skåret til og kantimprægneret. De fabriksskårne kanter giver en flot og ensartet finish, og så undgår man skærestøv, der kan brænde fast på pladerne. Vi er heller ikke gået på kompromis med kvaliteten, der er den samme, som mange kender fra de større plader, forklarer Jytte Lørum Andersen, der er projektkonsulent hos Cembrit A/S.

Cembrit yder i det hele taget en aktiv indsats, når det handler om at gøre en forskel og skabe optimale rammer for bæredygtige byggematerialer. På Building Green vil der således være rig mulighed for at høre mere om Cembrits erfaringer med bæredygtige materialer, blandt andet i form af de nye modulplader, som Jytte Lørum Andersen håber på at sprede kendskabet til på messedagene.

- Cembrit Modulplader er stadig nye på markedet, så vi glæder os til at fortælle alle interesserede om de mange design- og miljømæssige fordele ved at vælge de mindre modulplader
, siger hun.

Cembrit Modulplader fås i 15 forskellige standardfarver samt fem forskellige størrelser, som kan kombineres i forskellige mønstre. De små modulplader kan ligeledes kombineres med Cembrits facadeplader i fuld størrelse. Se flere billeder her

Cembrit står klar til en snak om facadedesign og bæredygtigt byggeri på stand 27 ved Building Green i Forum d. 31. oktober og 1. november.  

Cembrit Modulplader