NYHED: Har vinteren sat sit aftryk på din bolig?

3 tjek af huset. Selvom vinteren i år har været meget mild, er det en god idé med et forårstjek af din bolig. Vintervejret og årets gang generelt indebærer nemlig ofte risici for følger som eksempelvis fugtskader og dårligt indeklima. Her får du tre tjek, som du med fordel kan foretage på din bolig for at tjekke, om vinteren har medført skader.

Foråret er over os, og det er altid et godt tidspunkt at efterse boligen for vinterskader. Selvom vinteren i år har været usædvanlig mild, er det alligevel en god idé at foretage et forårstjek af boligen for at undgå omkostningstunge skader. Her er tre områder af huset, som du med fordel kan tjekke efter. 

  1. Er tagrenden utæt?

Selvom sneen ikke for alvor har ramt Danmark i år, har både efterår og vinter budt på løvfald, kraftig blæst og frost. Derfor er det vigtigt at få renset tagrenderne og tilstoppede nedløbsrør for at undgå fugtskader. Husk i den forbindelse også at tjekke for utætheder generelt, da det er en hyppig årsag til fugtskader i tagkonstruktionen.

  1. Er der fugt i facaden?
    Frost og fugt kan sætte sig i facade og fundament, og derfor bør du inspicere for revner, skjolder og andre fugtskader. Mursten og murværk skal være faste og i god stand, og du kan nemt tjekke pudsede facader ved at banke let på overfladen og se, om der er løst puds. Er der tale om facadeplader, skal du kigge efter revner og løsnede skruer samt tjekke pladerne, hvor de er tættest på terræn og andre omgivelser som bevoksninger mv. for at sikre fri passage, så facaden bliver ventileret. Nogle materialer er mere sårbare overfor skader end andre, og er du ikke opmærksom på eventuelle fugtskader, kan det på sigt udvikle sig til skimmelvækst i boligen. Står du i forvejen over for et renoveringsprojekt, kan du overveje uorganiske materialer som for eksempel fibercement for netop at modvirke fugtskader.
  1. Sidder tagpladerne, som de skal?

Et tredje hensigtsmæssigt tjek er et tagtjek, hvor du først og fremmest bør undersøge, om der er tagsten eller tagplader, der er revnede, eller har forskubbet sig. Er det tilfældet, kan fugt let trænge ind boligen, og det er derfor vigtigt at få dem rettet eller skiftet. En tur på loftet er også en god idé for at undersøge, om undertaget stadig er tæt, og om de forskellige gennemføringer som eksempelvis ventilationskabler sidder, som de skal.  

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at få tjekket din bolig, er din lokale Cembrit Mester altid opdaterede med den nyeste viden om tag- og facadekonstruktioner, og de står klar med gode råd og kyndig vejledning. Find en Cembrit Mester nær dig her