NYHED: Bæredygtighed er et fælles ansvar

BYGGERI’18 løber af stablen i morgen og ugen ud, og et af de helt store emner på dagsordenen er bæredygtighed. Her står Cembrit klar til en snak om, hvordan vi sammen kan bidrage til den mest optimale arbejdsgang i forbindelse med håndtering og dokumentation af bæredygtige byggematerialer.

I september måned sidste år foretog byggemarkedskæden STARK en undersøgelse blandt deres kunder, hvor de bl.a. spurgte ind til deres holdninger til bæredygtighed. Her svarede 6 ud af 10 håndværkere, at de manglede viden om emnet.

Emnet er aktuelt, da der stilles specifikke krav til, hvornår et byggeri kan defineres som bæredygtigt. Hele byggeriets livscyklus tages i betragtning, og derfor har alle os, der er involverede i processen, del i ansvaret for, at byggeriet forbliver bæredygtigt hele vejen rundt.

Et bæredygtigt valg

Hos Cembrit yder vi en aktiv indsats for at gøre en grøn forskel. Det gælder bl.a. vores produkter med miljøvaredeklarationer og produktionssystemer, hvor vi gerne vil være med til at skabe de mest optimale rammer for bæredygtige byggematerialer.

Når du vælger et Cembrit-produkt, bidrager det på mange områder til den samlede bæredygtighed i dit byggeri, for vores produkter er lavet af naturmaterialer, frembragt under miljørigtige forhold og med fokus på minimering af ressourcer i både produktion og anvendelse.

Bæredygtigt byggeri handler også om høj arkitektonisk kvalitet. Byggematerialer med flotte overflader og minimale behov for vedligeholdelse medfører, at bygningen kan bevare sit æstetiske udtryk igennem mange år. Ved at vælge byggematerialer i fibercement kombineres minimal vedligeholdelse med flot æstetisk tekstur, og det er kriterier, der belønnes efter det danske DGNB-system.

Cembrit leverer i dag til både DGNB-certificerede og svanemærkede byggerier. Senest har vi f.eks. leveret materialer til landets mest bæredygtige børnehave, der er blevet præcertificeret til DGNB-Platin.

Der vil altid være områder, hvor vi kan optimere vores arbejde med bæredygtighed. Derfor ser vi frem til BYGGERI’18, hvor hele byggebranchen mødes til en fælles debat om, hvordan vi alle kan bidrage til mere viden om bæredygtighed.  

Måske du har forslag til, hvordan vi kan gøre vores arbejde bedre? Så kom endelig gerne forbi vores stand.

Vi glæder os til at møde dig på stand A-1535.   

Hent din gratis adgangsbillet her

Cembrit Windstopper på bæredygtig børnehave

Billedet: Cembrit Windstopper på landets første DGNB certificeret børnehave. Læs mere om det spændende grønne projekt her