ANALYSE: 35.000 nye indbyggere skaber vækst i byggeriet

Befolkningstilvækst og urbanisering kommer også i 2019 til at kræve udbygning af boligkapaciteten i landets mest populære områder. 74 kommuner skal i 2019 finde plads til i alt 35.000 nye indbyggere, og det er med til at understøtte et i forvejen højt aktivitetsniveau i byggeriet. Kommunerne København, Ishøj og Vallensbæk kommer til at tegne sig for den største procentuelle vækst i antal indbyggere.

Befolkningstilvækst og urbanisering vil også i 2019 lægge pres på boligmarkedet i landets mest populære kommuner. I alt 35.000 nye indbyggere skal i 2019 finde sig til rette i de 74 kommuner, hvor indbyggertallet forventes at vokse i årets løb.

Den procentuelle vækst i befolkningen bliver størst i København Kommune på 1,8 procent svarende til godt 10.700 nye indbyggere. Dernæst følger Ishøj og Vallensbæk Kommune, mens Aarhus, Skanderborg og Horsens er de jyske kommuner, der kommer til at opleve den største relative vækst i befolkningen.

Det viser en analyse foretaget af byggevirksomheden Cembrit på baggrund af aktuelle tal fra Danmarks Statistik. Og ifølge administrerende direktør i Cembrit A/S Morten Rosager Andersen er den demografiske udvikling med til at understøtte et fortsat højt aktivitetsniveau i byggebranchen:                                          

- Der er lige nu cirka 44.500 helårsboliger til salg i Danmark. Problemet er bare, at boligerne ikke ligger der, hvor danskerne vil bo. Det er den demografiske udvikling, der skaber et mismatch imellem udbud og efterspørgsel, og det ser ud til at forsætte med uformindsket styrke i 2019, siger Morten Rosager Andersen.

Historisk højt aktivitetsniveau

- I Cembrit oplever vi for tiden det højeste aktivitetsniveau nogensinde. Det skyldes, at en stor del af vores produkter anvendes inden for renovering, men det hænger også sammen med, at der i flere områder af landet er behov for at udbygge boligkapaciteten ganske kraftigt.

Morten Rosager Andersen forventer dermed, at det høje aktivitetsniveau i Danmark fortsætter i 2019, og han glæder sig over, at der midt i travlheden i byggebranchen efter alt at dømme er blevet mere fokus på at vælge byggematerialerne med omhu:

- Vi ser en tendens til, at både private og professionelle er blevet mere opmærksomme på at vælge kvalitetsprodukter. Det betyder også, at man prioriterer den vedligeholdelsesfrihed, man netop får med vores fibercement-produkter, og som gør det til en god og langsigtet løsning, tilføjer Morten Rosager Andersen. 

 Cembrit Bølgeplader

Tilbagegang i 23 kommuner

I alt 23 kommuner kommer til at se indbyggertallet falde i løbet af det nye år. Mest udpræget er det i Lemvig Kommune, hvor indbyggertallet skrumper med 1,1 procent svarende til 215 færre indbyggere. Ærø og Morsø Kommune følger på anden- og tredjepladsen over kommuner, der kommer til at opleve den største relative befolkningstilbagegang i 2019. Her skrumper indbyggertallet med henholdsvis 0,8 og 0,7 procent.

Læs også "70’er byggeboom var langt vildere end nutidens"

Se mere om Cembrits produkter til tag og facade i slidstærk og holdbar fibercement her