Sikkerhed frem for alt

I Cembrit sørger vi for, at alle mennesker, som er i berøring med vores produkter – fra råvarer til montering – arbejder under sikre og sunde forhold.

Fx tilskæres op mod 20 % af Cembrit PLAN-plader af Cembrit før levering. For kunden betyder det mindre støv forårsaget af tilskæring, lavere risiko for skæreskader og færre tunge løft. Pladerne kræver heller ikke afvaskning efter montering, hvilket også bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Men der er også mange andre områder, hvor vi gør en forskel: 

Sund og sikker arbejdsplads
Cembrits ledelse arbejder målrettet og kontinuerligt på at vedligeholde og udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere i virksomheden. På arbejdsmiljøområdet forpligter Cembrit sig bl.a. til nøje overholdelse af lovgivning, en kontinuerlig videreudvikling af konkrete mål for arbejdsmiljøindsatsen, forebyggelse af arbejdsskader samt konstant begrænsning af eventuelle sundhedsskadelige stoffer, som anvendes i virksomheden.

ISO 14001-certificerede fabrikker
Alle vores produkter er fremstillet på ISO 14001-certificerede fabrikker. ISO 14001 er den dominerende miljøledelsesstandard i verden. Den tager udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter og stiller krav til bl.a. arbejdsmiljøpolitik, planlægning, iværksættelse og drift, kontrol og korrigerede handlinger samt ledelsens gennemgang.

Fibercement kan ikke brænde
Fibercementprodukter, overfladebehandlede eller ej, går under klasse A2-s1,d0 og har en yderst begrænset medvirken til brand. Der forekommer meget begrænset røgudvikling ved brand, og materialet danner ikke brændende dråber.