Reference - Landbrug

Vadsholt - Hals, Danmark

Da den smukke 1.400 m2 store gårdbygning Vadsholt skulle have nyt tag, faldt valget på de stilrene Cembrit Toscana-tagplader. Ønsket var et flot udtryk. Løsningen var Cembrit Toscana tagbeklædning.

Fakta

Land: Danmark
År: 2013

Casebeskrivelse

Cembrit Toscana - Klassisk og moderne på samme tid. På gården Vadsholt ved Ulsted i Nordjylland har Anders Bundgaard valgt at beklæde taget på sin gård med Cembrit Toscana. Taget blev skiftet ud i forbindelse med en renovering af de gamle bygninger, hvor der samtidig blev foretaget en ombygning med en ny port gennem gårdens lade samt en ny sidebygning. Det var blandt andet ønsket om at give bygningen et samlet, moderne udtryk, der gjorde, at valget faldt på Cembrit Toscana som tagbeklædning til den 1.400 m2 store gårdbygning: - Vi renoverede bygningerne med henblik på at give gården et løft med et mere nutidigt udtryk, og det skulle også afspejle sig i taget. Vi gik derfor efter et moderne tag, der passede til bygningens stil, og som samtidig kunne samle gårdens forskellige bygninger til en helhed, forklarer Anders Bundgaard. Også den æstetiske funktion spillede en afgørende rolle i valget af det nye tag, og det var blandt andet vigtigt, at tagløsningen både var pæn og kunne skabe variation i forhold til hovedbygningen, som er beklædt med glaseret tegl: - Jeg går meget op i, at tingene ser pæne ud, og det gør Toscana-taget i den grad. Jeg ved, at det er et tag, som jeg har lyst til at kigge på de næste mange år, og samtidig er dets form og struktur med til at skabe en variation i forhold til hovedhuset, og det, synes jeg, klæder det samlede udtryk rigtig godt, siger Anders Bundgaard. Gården Vadsholt er beklædt med Cembrit Toscana i farven sort. Pladen fås også i en flot teglrød version.