12. oktober 2021

Ny Aarhus-bydel på vej

Upcyclede materialer fra lokalområdet får nyt liv i bæredygtigt boligprojekt

I det nordlige Aarhus er en helt ny bydel med 215 bæredygtige boliger ved at blive opført. Boligprojektet, som går under navnet Made in Aarhus, bliver efter planen DGNB Guld-certificeret og har en unik arkitektur med upcyclede materialer fra lokalområdet.

De første beboere kan snart flytte ind i 215 nye, bæredygtige boliger i Lisbjerg nord for Aarhus, hvor tolv boligklynger i op til 3 etager skyder op i det kuperede terræn. Det 19.000 kvadratmeter store byggeri med navnet Made in Aarhus gør sig særligt bemærket ved, at der er blevet implementeret genanvendte og upcyclede materialer fra lokalområdet.

- Made in Aarhus er et boligprojekt, som tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes store udviklingsplan for Lisbjerg, hvor visionen er at skabe en mangfoldig bydel med varierende bebyggelse. Samtidig er tanken bag projektet at skabe en bydel med bæredygtige løsninger og cirkulært byggeri i centrum, og som navnet indikerer har vi med bydelen haft en ambition om at bruge genbrugsmaterialer fra Aarhus og omegn så vidt muligt, fortæller Jørn Kiesslinger, som er arkitekt og DGNB-auditor hos Lendager Arkitekter.

Genbrugsmaterialer er særligt benyttet til byggeriets facader, hvor man har beklædt tolv af bygningerne med røde vingetegl, som oprindeligt stammer fra Granhøjen Andelsboligforening i Skanderborg – og som altså nu er blevet genbrugt og fået nyt liv i Lisbjerg.

Vindspærrer sikrer mod vind og vejr . Genbrug og innovative løsninger giver DGNB-guld 
Under opførelsen af bygningernes træskelet med præfabrikerede væg-, dæk- og tagelementer, har det været væsentligt, at de præfabrikerede konstruktioner i byggeriet kunne stå uden facadebeklædning i en længere periode. Derfor er konstruktionerne blevet beklædt med omkring 15.000 kvadratmeter Cembrit Windstopper Extreme-vindspærreplader, der ofte anvendes i byggeprojekter med en grøn dagsorden.

- Det kan tage lang tid at finde frem til de rette løsninger, og derfor havde vi brug for en sikkerhed i, at trækonstruktionen var beskyttet mod vind og vejr, mens vi fandt frem til dem. Derfor valgte vi vindspærrepladerne fra Cembrit, som har en lang åbningstid i forhold til, hvornår de skal inddækkes. Samtidig var der også behov for et godt materiale bag facaderne – særligt under eksempelvis genbrugsmaterialer, som ikke har den samme tæthed som andre facadebeklædninger, fortæller Kåre Skriver fra JCN Bolig, som er totalentreprenør på projektet.

Hos Cembrit glæder man sig over at levere materialer til projektet, som man anser for at være et foregangsprojekt inden for moderne, bæredygtigt byggeri – og som desuden forventes at modtage en DGNB-certificering i guld:

- Made in Aarhus er et projekt, der har en særdeles spændende og innovativ tilgang til bæredygtigt byggeri. Ambitionerne om at reducere ressourceforbruget, fremme cirkulært byggeri og at bygge efter DGNB Guld-standarden stiller med god grund store krav til materialevalget – lige fra produktionen til levetid og påvirkning af indeklima. Og derfor er vi selvsagt glade for at være en del af et projekt, hvor vores produkt har været med til at gøre en forskel, slutter projektchef hos Cembrit, Brian Bjellum. 

Fakta om Made in Aarhus: 
- Areal for hele bebyggelse: 19.000 kvadratmeter.
- Antal boliger: 215 boliger i 25 bygninger fordelt på 12 klynger. 
- Bygherre: NREP A/S 
- Totalentreprenør: JCN Bolig A/S
- Arkitekt: Lendager Arkitekter ApS
- Rådgivende ingeniør: Moe A/S
- Opførelse: 2016 - 2022
- Leverandør af facade- og vindspærreplader: Cembrit A/S
- Leverance: Ca. 15.000 kvadratmeter Cembrit Windstopper Extreme 

 

VIDEO: Made in Aarhus

play_video

Se film

play_video
Venligst accceptér marketing cookies for at se denne video.