23. august 2021

30 nye ældreboliger klar til indflytning på Sophienborg Plejecenter

Inden længe står 30 nye ældreboliger i Hillerød klar til, at de første beboere kan flytte ind. Plejehjemmet Sophienborg Plejecenter er nemlig blevet udvidet med nye boliger og et 300 kvadratmeter stort serviceareal. Udbygningen er opført med respekt for den eksisterende arkitektur og med henblik på at give demente borgere en tryggere hverdag.

Et stigende behov for flere plejeboliger til demensramte borgere betød, at Hillerød Kommune i 2018 vedtog en ny lokalplan for udvidelsen af Sophienborg Plejecenter, der bestod af 60 boliger, herunder 24 demensboliger. Og nu kan kommunen så glæde sig over, at yderligere 30 boliger snart står klar til, at de første beboere kan flytte ind. 

Udbygningen er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, som også skitserede det oprindelige byggeri fra 2004, mens hovedentreprenør Ole Jepsen A/S står bag udvidelsen, som sker i to byggefelter nord og syd for den eksisterende bebyggelse.  

Udbygningen er opført med klare referencer til de eksisterende bygninger, som har en facade af sorte fibercementplader samt gavle i gult, let-filtset murværk. 

- Det har været vigtigt, at udvidelsen skulle være stort set identisk med de eksisterende bygninger. Derfor har vi og byggesagens arkitekter brugt meget energi på at finde de rette materialer og nærstudere den eksisterende arkitektur og indretning, så bygningerne ligner hinanden så meget som muligt. Derfor faldt valget på gennemfarvede og overflademalede facadeplader, der har en robust overflade og et moderne udtryk – fuldstændig i stil med den eksisterende bygning, fortæller byggeleder hos Ole Jepsen A/S, Ahmad Badran. 

Særlig klinkmontage har krævet tæt dialog 
I forbindelse med udvidelsen af plejecentret har Cembrit haft en tæt dialog med både arkitekter og rådgivere omkring materialer og projektoptimering samt korrekt montering af de 1.000 kvadratmeter Cembrit Solid-facadeplader, der er leveret tilskåret og kantforseglet fra fabrikken.

- Fra projektets start har vi bidraget med opmåling, rådgivning og projektoptimering. Derudover har vi deltaget i montageopstarten, som har været mere unik end normalt. De forskellige plader er nemlig monteret som klink, hvilket betyder, at pladerne overlapper hinanden. Og det kræver mere præcision ved montagen, så derfor har vi prioriteret rådgivningen rigtig højt, siger Brian Bjellum, der er projektchef hos Cembrit.

Den nye tilbygning på Sophienborg Plejecenter er fordelt på to bygninger i to etager, der rummer henholdsvis 14 og 16 boliger. Fra stueetagen er der direkte adgang til haverum på to sider via de fælles boligarealer, mens alle boliger er fornyet med franske altaner. 

De nye boliger forventes taget i brug i sommeren 2021. 

Fakta om udvidelsen af Sophienborg Plejecenter: 

  • Bygherre: Danske Funktionærers Boligselskab
  • Byggeforretningsfører: Domea.dk
  • Hovedentreprenør: Ole Jepsen A/S
  • Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
  • Ingeniør: Wissenberg A/S
  • Opførelse: 2020 – 2021
  • Leverandør af facade- og vindspærreplader: Cembrit A/S
  • Leverance: 1.000 kvadratmeter Solid S191 skåret og kantforseglet samt 1.000 kvadratmeter Cembrit Windstopper Basic
For yderligere information kontakt venligst: