Nyhed


God vejledning til facadebeklædning – færre montagefejl

Nye vejledninger fra Cembrit skal mindske antallet af montagefejl

Cembrit sender nu en række nye og optimerede montagevejledninger for facadebeklædning på gaden, der skal være med til at sikre kunderne mod ærgerlige montagefejl.


For at reducere risikoen for fejlmontage lancerer Cembrit nu en række nye og mere brugervenlige vejledninger til montage af facadeplader. De enkle og velafprøvede principper for selve montagen af pladerne, ændres der ikke på.

Teknisk rådgiver Maj-Britt Møller fra Cembrit har stået i spidsen for udviklingen af de nye vejledninger.

- Hvis pladerne monteres forkert, kan det have uheldige konsekvenser for pladernes holdbarhed, forklarer Maj-Britt Møller og forsætter:

- De hyppigste fejl består i, at skruerne monteres for tæt på kanten, eller at de såkaldte EPDM-bånd bag pladerne undlades. Det kan i værste fald få pladerne til at revne, og i så fald bortfalder reklamationsgarantien. Det er hverken kunderne eller vi interesserede i, og derfor gør vi nu en ekstra indsats for at fortælle kunderne om korrekt montage og dermed undgå ærgerlige montagefejl, siger hun.

De nye vejledninger er foreløbig udviklet for Eternit PLAN plader og Eternit PLAN brædder samt den nye og eksklusive URBANNATURE-serie.

 
Se eksempel på ny montagevejledning her

Stil et spørgsmål

til en af vore mange dygtige medarbejdere

 Skriv

 
Sohngårdsholmsvej 2 | Postboks 763 | 9100 Aalborg | Tlf: 99 37 22 22 | Fax: 98 13 40 56